Reglerne i Del 2 gælder mellem både,
der sejler i eller i nærheden af kapsejladsområdet, og som har til
hensigt at kapsejle, kapsejler
eller har kapsejlet. En båd, der ikke
kapsejler, skal imidlertid ikke straffes for at overtræde en af disse
regler, bortset fra regel 23.1.
Når en båd, som sejler efter disse regler, møder et fartøj
som ikke gør det, skal den overholde International Regulations for Preventing
Collisions at Sea (IRPCAS, de internationale søvejsregler) eller nationale
vigeregler. Hvis sejladsbestemmelserne foreskriver det, erstattes reglerne i
Del 2 af IRPCAS’s eller nationale vigeregler.